Jagtforeningen ved KVL
News Search:
Forside · Indmeldelse · Artikler · Debatforum · Links · Statsskovsjagter · Billeder i debatforum · KalenderSeptember 04 2010 21:52:20
Navigation
Indmeldelse
Jagttegnsundervisning
Artikler
Debatforum
Bestyrelsen
Links
FAQ
Om foreningen
For Jagttegnselever
Nyeste artikler
Min første pramjagt
Statsskovsjagt i Nor...
Vestskovsjagten 08
Langeland 9/11-07
Riffeljagt på Bornho...
Besøgende
Gæster online: 3
Ingen brugere online

Antal brugere: 109
Ikke aktiverede brugere: 12
Nyeste bruger: sommerlund
Om foreningen
§ 1 Navn og hjemsted  stk

Her kommer lidt om foreningens virke, medlemstilbud mv.

Kontingent satser for 2007:
Ordinær 619 kr
Ungdoms (-26) 373 kr
Husstand 258 kr
Senior 368 kr
Extraordinær 90 kr
Kursist 85 kr

Vedtægter for Jagtforeningen ved KVL

§ 1 Navn og hjemsted
stk.1 Foreningens navn er Jagtforeningen ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, (Jagtforeningen ved KVL).
stk.2 Foreningen er hjemmehørende i Frederiksberg kommune, nærmere betegnet på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer – Københavns Universitet.


§ 2 Forhold til Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer – Københavns Universitet.

stk. 1 Ved forpligtende henvendelse udadtil tilføjes " privat organiseret forening", således at foreningens selvstændighed i forhold til Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer – Københavns Universitet klart fremgår overfor 3. mand.

§ 3 Forhold til Danmarks Jægerforbund
stk. 1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (DJ), hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.
stk. 2 Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtigelser.

§ 4 Formål og opgaver
stk. 1.1 At uddanne og organisere jægere på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer – Københavns Universitet.

stk. 1.2 At øge medlemmernes viden om og praktisk erfaring i bæredygtigt jagt.
stk. 1.3 At bevidstgøre de studerende der ikke er jægere, om jagtens berettigelse og om nødvendigheden i forvaltning af Danmarks natur.
stk. 1.4 At skabe forståelse for at den danske natur er kulturskabt og derfor kræver en aktiv forvaltning.
stk. 1.5 At øge medlemmernes indsigt i naturen som en dynamisk helhed af landskab, hav, klima, dyr, historie og kultur, hvori mennesket indgår og dermed ruste jægerne til at deltage aktivt i naturdebatten i Danmark.
Stk. 1.6 At indgå i sam- og modspil med andre naturbrugere
Stk. 1.7 At være forum for udvikling af nye tanker og nye virkemåder på det jagtfaglige, jagtpolitiske og det jagtorganisatoriske område.
Stk. 1.8 At samarbejde med alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund og andre relevante foreninger om at forbedre jagtens generelle vilkår i Danmark.

§ 5 Medlemskab
stk.1 Som medlem kan optages enhver, der anerkender foreningens vedtægter.

§ 6 Ophør af medlemskab
stk.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftlig varsel med virkning fra årsskiftet.
stk. 2 Foreningen kan slette et medlem der er i restance med kontingent, efter de af bestyrelsen nærmere fastsatte regler.
stk. 3 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ´s vedtægter §§ 36-41.
stk. 4 Ophør af medlemskab medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

§ 7 Kontingent og hæftelse
stk. 1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.
stk. 2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for husstands-, ungdoms- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere beslutninger om forfaldstid m.v..
stk. 3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtigelser.

§ 8 Ordinær generalforsamling
stk. 1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
stk. 2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned.
stk. 3 Datoen for den ordinære generalforsamling offentliggøres med minimum to måneders varsel.
stk. 4 Forslag der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 30 dage før generalforsamlingens afholdelse.
stk. 5 Indkaldelse til den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske i DJ´s medlemsblad eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst to ugers varsel.
stk. 6 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Formalia:
- Valg af to referenter
- Valg af to stemmetællere
- Godkendelse af dagsorden
3. Aflæggelse af årsberetning
4. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
5. Indkomne forslag
6. Fremlæggelse af budget
7. Fastlæggelse af kontingent
8. Valg af formand og kasserer
9. Valg af bestyrelsesmedlemmer
10. Valg af suppleanter
11. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant
12. Eventuelt

§ 9 Ekstraordinær generalforsamling
stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes såfremt mindst halvdelen af bestyrelsen finder det påkrævet, eller når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet.
Efter den skriftlige begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest tre uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftlig til medlemmerne med mindst én uges varsel.

§ 10 Afstemninger
stk. 1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
stk. 2 Hvert medlem har en stemme.
stk. 3 Afstemninger sker skriftlig, hvis dirigenten bestemmer dette eller hvis blot ét af de tilstedeværende medlemmer begærer skriftlig afstemning.
stk. 4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
stk. 5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflertal, med mindre andet fremgår af disse vedtægter.
stk. 6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

§ 11 Bestyrelsen
stk.1 Bestyrelsen, der vælges på generalforsamlingen af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.
stk. 2 Bestyrelsen består af 4 medlemmer.
stk. 3 Valgperioden er 1 år. Genvalg kan finde sted.
stk. 4 Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen.
stk. 5 Bestyrelse vælger af sin midte en næstformand og en sekretær.
stk. 6 Formand og kasserer skal på valgtidspunktet være indskrevne på Det Biovidenskablige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer – Københavns Universitet valgperioden ud.
stk. 7 Bestyrelsen afholder møder efter behov, når formanden eller medlemmer af bestyrelsen begærer det.
stk. 8 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
stk. 9 Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.
stk. 10 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens - eller i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende.

§ 12 Tegningsret
stk. 1 Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden og kassereren.
stk. 2 Formanden kan meddele kassereren fuldmagt til foreningens løbende økonomiske dispositioner.
stk. 3 Foreningen hæfter kun for sine forpligtigelser med den foreningen til enhver tid tilhørende formue.
stk. 4 Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

§ 13 Formue og regnskab
stk. 1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.
stk. 2 Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 14 Revision
stk. 1 De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. § 8 stk. 6 pkt.12, reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier.
stk. 2 Revisorerne kan foretage uanmeldte kasseeftersyn.
stk. 3 Formand og kasserer kan ikke vælges til revisor.

§ 15 Sammenslutning
stk. 1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under DJ, således at foreningens passiver og aktiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.

§ 16 Opløsning
stk. 1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst én og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.
stk. 2 Foreningens eventuelle formue skal - efter alle forpligtigelser er opfyldt - forvaltes af DJ i indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening på Det Biovidenskablige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer – Københavns Universitet indenfor femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den nye forening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb DJ, som skal anvende den til formål der indgår i disse vedtægters

§ 17 Oprettelse
stk. 1 Jagtforeningen ved KVL er oprettet på den stiftende generalforsamling den 9. september 1997.
stk. 2 Disse vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsamling og træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund - er oprettet.




 

Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Medlems billeder
Links

Copyright Jagtforeningen ved KVL 2009
Powered by PHP-Fusion © 2003-2006 - Aztec Theme by: PHP-Fusion Themes