Jagtforeningen ved KVL
News Search:
Forside · Indmeldelse · Artikler · Debatforum · Links · Statsskovsjagter · Billeder i debatforum · KalenderSeptember 04 2010 21:50:45
Navigation
Indmeldelse
Jagttegnsundervisning
Artikler
Debatforum
Bestyrelsen
Links
FAQ
Om foreningen
For Jagttegnselever
Nyeste artikler
Min første pramjagt
Statsskovsjagt i Nor...
Vestskovsjagten 08
Langeland 9/11-07
Riffeljagt på Bornho...
Besøgende
Gæster online: 2
Ingen brugere online

Antal brugere: 109
Ikke aktiverede brugere: 12
Nyeste bruger: sommerlund
Jagttegnsundervisning
Der oprettes to jagttegnskurser i sommeren 2010. Det ene ligger i uge 33 og det andet i uge 34. Der undervises hver aften fra mandag til torsdag fra 1730-2130 og hele lørdag dag fra 0900-1600. Derudover skal man på skydebanen to gange i løbet af ugen. Skydebanedagene ligger onsdag og fredag og det er obligatorisk at deltage i disse. Hver elev skal påregne ca. en halv time på skydebanen pr. gang. Den teoretiske del af undervisningen foregår i auditorium 1-13, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C, og den praktiske del foregår på KFK (Københavns Flugtskytte Klub), Selinevej 9, 2300 København S. Afbud/aflysning I tilfælde af du må melde afbud til hele kurset, kan refundering af dit indbetalte beløb kun ske indtil 1/7 2010 pga. skov- og naturstyrelsens sagsbehandlingsgang ved indberetning af jagttegnselever. I tilfælde af at vi må aflyse hele kurset, vil du altid få refunderet dit indbetalte beløb. Jagtforeningen ved KVL har ifølge § 4 i foreningens vedtægter til formål at udbrede kendskabet til jagt blandt studerende på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (tidligere kendt som KVL). Det gør vi bl.a. gennem jagttegnsundervisning. Pladserne på jagttegnsholdene udbydes, af hensyn til foreningens formålsparagraf, primært til studerende på LIFE, men i tilfælde af vi ikke kan fylde holdene med studerende fra LIFE, vil overskydende pladser blive tilbudt til andre. Priserne er i år kun kr. 800 for studerende med gyldigt studiekort til en videregående uddannelse på LIFE, og kr. 2000 for alle andre.
Derudover skal du påregne ca. kr. 250 til skydebanen og kr. 410 til lærebogen ”Vildt & Jagt i Danmark”, som kun sælges hos Hornslet Bogtrykkeri

Afstandsbedømmelse er en vigtigt disciplin at mestre for at bestå jagtprøven - noget de fleste bør afsætte god tid til at lære. Du bliver ikke en super-skytte i løbet af undervisningen, men lærer den grundlæggende skydeteknik der er nødvendig for at bestå prøven. Tid til en hyggesnak om dagens resultat med lerduerne og ikke mindst afstandsbedømmelsen.

For at gå på jagt i Danmark skal man have jagttegn. Det får man ved at bestå jagtprøven, som arrangeres af Skov & Naturstyrelsen. For at kunne få jagttegn skal man opfylde følgende krav:

1) Være fyldt 16 år.
2) Have bopæl (folkeregisteradresse) i Danmark.
3) Godkendes af justitsministeren.
4) Have bestået det lovpligtige våbenkursus, som er en del af jagttegnsundervisningen.

Jagtprøverne afholdes over hele landet, og der er to årlige prøveperioder; forår og efterår. Det koster 215 kr. i prøvegebyr til staten at gå til jagtprøve, og en jagtprøve består af både en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve aflægges først, og her skal du svare rigtigt på min. 36 af 40 spørgsmål indenfor forskellige relevante emner. Består du teorien fortsætter du til den praktiske prøve, og her skal du vise at du kan håndtere et jagtgevær sikkerhedsmæssigt korrekt, samt at du kan vurdere om skudafstanden er forsvarlig til min. 5 af 6 silhoutfigurer af forskellige vildtarter.

Jagtforeningen ved KVL har en lang tradition for at arrangere jagttegnsundervisning. Underviserne er studerende med solid jagterfaring, og de er naturligvis uddannet jagtprøvelærer og flugtskydningsinstruktør, hvilket sikrer at du lærer en effektiv skydestil fra starten af.

Jagttegnsundervisningen er baseret på, at du som kursist selv tager ansvar for egen indlæring, og vores kurser typisk kortere end mange andre jagttegnskurser, fordi vi ikke bruger undervisningstid på repetition. Det forventer vi at du selv klarer derhjemme. Til gengæld prioterer vi en grundig gennemgang af alt den teori, som du skal kende for at kunne bestå jagtprøven. Vi lægger meget vægt på, at du som kursist skal udvikle en ansvarlig, og etisk holdning til jagt, samt en forståelse for at jagt en naturlig del af praktisk naturforvaltning. Derfor behandler vi også emner, som du måske ikke lige kan finde i din jagttegnsbog.

Erfaringsmæssigt er det dog ofte den praktiske del af prøven som volder vores elever problemer, og derfor træner vi afstandsbedømmelse og praktisk våbenhåndtering individuelt med alle elever, således at du hurtig bliver fortrolig med sikker våbenhåndtering.

Den teoretiske del af undervisningen foregår på Bülowsvej 17 , 1870 Frederiksberg C, og den praktiske del foregår på KFK (Københavns Flugtskytte Klub), Selinevej 9, 2300 København S.

 

Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Medlems billeder
Links

Copyright Jagtforeningen ved KVL 2009
Powered by PHP-Fusion © 2003-2006 - Aztec Theme by: PHP-Fusion Themes