Vestskovsjagten 2008
Igen i år har Skov- og Naturstyrelsen København ladet Jagtforeningen ved KVL
arrangere en jagt i Vestskoven. Jagten er ved at være en gammel tradition -
oprindeligt var jagten en rævejagt for de skovbrugsstuderende, men nedgangen i
antallet af skovbrugsstuderende har medført at alle jagtforeningens medlemmer
der er indskrevet på LIFE som studerende kan deltage. Det havde 15 jægere + 10
fra skovskolen valgt at bruge den 2. tirsdag i januar 2008 på.
Dagen begyndte med gråt men mildt vejr - der senere blev til
sne og slud.

Formiddagen bød på 3 såter. Allerede i første såt lød der skud
og set masser af råvildt og flere snepper. I 2. såt var der igen meget råvildt,
men de valgte at forlade såten det eneste sted der ikke stod jægere.
3. såt var den klassiske i Risby Mose. Råvildtet var også
tilstede her ligesom enkelte fasaner.

Frokosten og passende mængder wienerbrød blev indtaget på
Naturskolen
Eftermiddagen bød på 4 såter beliggende i en hestesko rundt om
Naturskolen. Der blev set råvildt i alle såter og snepper i de fleste. Første
såt overmiddag som var en stor såt blev der set mere end 20 stk. råvildt, to
blev nedlagt men de fleste gik desværre bagud gennem driverkæden.

På paraden: 2 snepper, 5 stk råvildt, 1 fasankok, 1 due (et
dyr mangler på billedet)
|