Antal brugere: 109 Ikke aktiverede brugere: 12 Nyeste bruger: sommerlund
Schweissforedrag med Niels Søndergaard
Jagtforeningen ved KVL holder foredrag om schweissarbejde den 25/3 2010 kl. 18.00 i aud 3-14 i marmorhallen på LIFE.
Arrangementet er åbent og alle er velkomne, så har du lyst til at høre om opdragelse, træning og prægning af hunde, så mød op! Foredraget er gratis for medlemmer af jagtforeningen og koster 20 kr. for ikke-medlemmer.
Foredraget vil handle om: Valg af race, udvælgelse af hund, hvalpens udvikling, grundlægende træning, operant læring, schweissprøver, praktisk eftersøgning, skudtegn, pürschtegn etc.
Desuden vil han snakke om hvordan man håndterer skud til vildt, der ikke ligger forendt på skudpladsen. Og hvordan anskydning af hjortevildt under praktisk jagt reduceres.
Niels Søndergaard er afdelingschef på Danmarks Jægerforbund. Han har tidligere arbejdet med vildtforvaltning på både Danmarks Jægerforbund og ved HedeDanmark. Han har bl.a. skrevet bogen ”At arbejde med schweisshunde”. Niels Har desuden haft schweisshunde gennem mange år.